Incipit
℣. Deus ✠ in adiutórium meum inténde.
℟. Dómine, ad adiuvándum me festína.
Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Allelúia.
|
Start
℣. Gud, min Gud, ✠ send mig din hjælp til ret at bede;
℟. Herre, il mig til hjælp i bønnen.
Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Halleluja.
|
Psalmi {Psalmi et antiphonæ ex Proprio de Tempore}
Ant. In illa die * stillábunt montes dulcédinem, et colles fluent lac et mel, allelúia.
Psalmus 144(10-21) [1]
144:10 Confiteántur tibi, Dómine, ómnia ópera tua: * et sancti tui benedícant tibi.
144:11 Glóriam regni tui dicent: * et poténtiam tuam loquéntur:
144:12 Ut notam fáciant fíliis hóminum poténtiam tuam: * et glóriam magnificéntiæ regni tui.
144:13 Regnum tuum regnum ómnium sæculórum: * et dominátio tua in omni generatióne et generatiónem.
144:14 Fidélis Dóminus in ómnibus verbis suis: * et sanctus in ómnibus opéribus suis.
144:14 Állevat Dóminus omnes qui córruunt: * et érigit omnes elísos.
144:15 Óculi ómnium in te sperant, Dómine: * et tu das escam illórum in témpore opportúno.
144:16 Áperis tu manum tuam: * et imples omne ánimal benedictióne.
144:17 Iustus Dóminus in ómnibus viis suis: * et sanctus in ómnibus opéribus suis.
144:18 Prope est Dóminus ómnibus invocántibus eum: * ómnibus invocántibus eum in veritáte.
144:19 Voluntátem timéntium se fáciet: * et deprecatiónem eórum exáudiet: et salvos fáciet eos.
144:20 Custódit Dóminus omnes diligéntes se: * et omnes peccatóres dispérdet.
144:21 Laudatiónem Dómini loquétur os meum: * et benedícat omnis caro nómini sancto eius in sǽculum, et in sǽculum sǽculi.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. In illa die stillábunt montes dulcédinem, et colles fluent lac et mel, allelúia.
|
Psalms {Psalms and antiphons from the Proper of the season}
Ant. På den dag * skal bjergene dryppe af most og højene flyde med mælk og honning. Halleluja.
Psalm 144(10-21) [1]
144:10 Alle dine skabninger, Herre, takker dig, * dine fromme priser dig.
144:11 De fortæller om dit herlige kongedømme * og taler om din styrke.
144:12 De vil kundgøre hans vælde for menneskene, * hans kongedømmes prægtige herlighed.
144:13 Dit kongedømme består i al evighed, * dit herredømme i slægt efter slægt.
144:14 Alle Herrens ord står fast, * han er trofast i alle sine gerninger.
144:14 Herren støtter alle, der falder, * og rejser alle de nedbøjede.
144:15 Alles øjne er rettet mod dig, * og du giver dem deres føde i rette tid.
144:16 Du åbner din hånd * og mætter alle skabninger med det, de ønsker.
144:17 Herren er retfærdig på alle sine veje, * han er trofast i alle sine gerninger.
144:18 Herren er nær ved alle, der råber til ham, * alle, der råber til ham i oprigtighed.
144:19 Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, * han hører deres råb om hjælp og frelser dem.
144:20 Herren beskytter alle dem, der elsker ham, * men alle de ugudelige udrydder han.
144:21 Min mund skal forkynde Herrens pris, * alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. På den dag skal bjergene dryppe af most og højene flyde med mælk og honning. Halleluja.
|
Ant. Iucundáre, * fília Sion, et exsúlta satis, fília Ierúsalem, allelúia.
Psalmus 145 [2]
145:2 Lauda, ánima mea, Dóminum, laudábo Dóminum in vita mea: * psallam Deo meo quámdiu fúero.
145:3 Nolíte confídere in princípibus: * in fíliis hóminum, in quibus non est salus.
145:4 Exíbit spíritus eius, et revertétur in terram suam: * in illa die períbunt omnes cogitatiónes eórum.
145:5 Beátus, cuius Deus Iacob adiútor eius, spes eius in Dómino, Deo ipsíus: * qui fecit cælum et terram, mare, et ómnia, quæ in eis sunt.
145:7 Qui custódit veritátem in sǽculum, facit iudícium iniúriam patiéntibus: * dat escam esuriéntibus.
145:7 Dóminus solvit compedítos: * Dóminus illúminat cæcos.
145:8 Dóminus érigit elísos, * Dóminus díligit iustos.
145:9 Dóminus custódit ádvenas, pupíllum et víduam suscípiet: * et vias peccatórum dispérdet.
145:10 Regnábit Dóminus in sǽcula, Deus tuus, Sion, * in generatiónem et generatiónem.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Iucundáre, fília Sion, et exsúlta satis, fília Ierúsalem, allelúia.
|
Ant. Syng, Zions datter, * glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter. Halleluja.
Psalm 145 [2]
145:2 Min sjæl, lovpris Herren! Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever, * jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
145:3 Stol ikke på stormænd, * på mennesker, de kan ikke frelse.
145:4 De udånder og vender tilbage til jorden, * og den dag er deres planer blevet til intet.
145:5 Lykkelig den, hvis hjælp er Jakobs Gud, hvis håb står til Herren, hans Gud, * ham, som har skabt himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer,
145:7 Ham, som bevarer sin troskab til evig tid, som skaffer de undertrykte ret * og giver de sultne føde.
145:7 Herren sætter de fangne i frihed, * Herren åbner de blindes øjne,
145:8 Herren rejser de nedbøjede, * Herren elsker de retfærdige.
145:9 Herren beskytter de fremmede, han bringer faderløse og enker på fode, * men fører de ugudelige på vildspor.
145:10 Herren er konge for evigt, din Gud, Zion, * i slægt efter slægt.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Syng, Zions datter, glæd dig og fryd dig af hele dit hjerte, Jerusalems datter. Halleluja.
|
Ant. Ecce Dóminus véniet, * et omnes Sancti eius cum eo: et erit in die illa lux magna, allelúia.
Psalmus 146 [3]
146:1 Laudáte Dóminum quóniam bonus est psalmus: * Deo nostro sit iucúnda, decóraque laudátio.
146:2 Ædíficans Ierúsalem Dóminus: * dispersiónes Israélis congregábit.
146:3 Qui sanat contrítos corde: * et álligat contritiónes eórum.
146:4 Qui númerat multitúdinem stellárum: * et ómnibus eis nómina vocat.
146:5 Magnus Dóminus noster, et magna virtus eius: * et sapiéntiæ eius non est númerus.
146:6 Suscípiens mansuétos Dóminus: * humílians autem peccatóres usque ad terram.
146:7 Præcínite Dómino in confessióne: * psállite Deo nostro in cíthara.
146:8 Qui óperit cælum núbibus: * et parat terræ plúviam.
146:8 Qui prodúcit in móntibus fænum: * et herbam servitúti hóminum.
146:9 Qui dat iuméntis escam ipsórum: * et pullis corvórum invocántibus eum.
146:10 Non in fortitúdine equi voluntátem habébit: * nec in tíbiis viri beneplácitum erit ei.
146:11 Beneplácitum est Dómino super timéntes eum: * et in eis, qui sperant super misericórdia eius.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ecce Dóminus véniet, et omnes Sancti eius cum eo: et erit in die illa lux magna, allelúia.
|
Ant. Se, da kommer Herren * og alle de hellige med ham; Det skal ske, på den dag, at lyset skal være stort. Halleluja.
Psalm 146 [3]
146:1 Det er godt at lovsynge vor Gud, * det er herligt med dejlig lovprisning.
146:2 Herren genopbygger Jerusalem * og samler Israels fordrevne.
146:3 Han læger dem, hvis hjerte er knust, * og forbinder deres sår.
146:4 Han bestemmer stjernernes tal * og kalder dem alle ved navn.
146:5 Vor Herre er stor, mægtig i styrke, * hans indsigt er uden mål.
146:6 Herren bringer de hjælpeløse på fode, * men de uretfærdige slår han til jorden.
146:7 Stem i med takkesang til Herren, * lovsyng vor Gud til citer!
146:8 Han dækker himlen med skyer, * han skaffer jorden regn,
146:8 Han lader græs spire frem på bjergene, * og planter til tjeneste for mennesker,
146:9 Han giver kvæget dets føde, * og ravnene, hvad de skriger efter.
146:10 Herren bryder sig ikke om hestens styrke, * han glæder sig ikke over menneskets muskelkraft,
146:11 Men han glæder sig over dem, der frygter ham, * og som venter på hans trofasthed.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Se, da kommer Herren og alle de hellige med ham; Det skal ske, på den dag, at lyset skal være stort. Halleluja.
|
Ant. Ecce véniet * Prophéta magnus, et ipse renovábit Ierúsalem, allelúia.
Psalmus 147 [4]
147:1 Lauda, Ierúsalem, Dóminum: * lauda Deum tuum, Sion.
147:2 Quóniam confortávit seras portárum tuárum: * benedíxit fíliis tuis in te.
147:3 Qui pósuit fines tuos pacem: * et ádipe fruménti sátiat te.
147:4 Qui emíttit elóquium suum terræ: * velóciter currit sermo eius.
147:5 Qui dat nivem sicut lanam: * nébulam sicut cínerem spargit.
147:6 Mittit crystállum suam sicut buccéllas: * ante fáciem frígoris eius quis sustinébit?
147:7 Emíttet verbum suum, et liquefáciet ea: * flabit spíritus eius, et fluent aquæ.
147:8 Qui annúntiat verbum suum Iacob: * iustítias, et iudícia sua Israël.
147:9 Non fecit táliter omni natióni: * et iudícia sua non manifestávit eis.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ecce véniet Prophéta magnus, et ipse renovábit Ierúsalem, allelúia.
|
Ant. Se, en stor Profet * skal fremstå, og han skal rejse et nyt Jerusalem. Halleluja.
Psalm 147 [4]
147:1 Jerusalem, lovsyng Herren! * Lovpris din Gud, Zion!
147:2 For han har gjort dine portslåer stærke * og velsignet dine sønner i dig.
147:3 Han skaber fred i dit land * og mætter dig med hvedens fedme.
147:4 Han sender sit ord ud over jorden, * hurtigt løber hans befaling.
147:5 Han lader sneen falde, som var det uld, * og spreder rim, som var det aske,
147:6 Han slynger hagl, som var det brødkrummer; * hvem kan holde stand mod kulden fra ham?
147:7 Når han sender sit ord, smelter sneen, * når han lader vinden blæse, risler vandene igen.
147:8 Han forkynder sit ord for Jakob, * sine love og bud for Israel.
147:9 Det har han ikke gjort for noget andet folk, * de kender ikke hans bud.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Se, en stor Profet skal fremstå, og han skal rejse et nyt Jerusalem. Halleluja.
|
Capitulum Responsorium Hymnus Versus {ex Proprio de Tempore}
Rom 13:11
Fratres: Hora est iam nos de somno súrgere: nunc enim própior est nostra salus, quam cum credídimus.
℟. Deo grátias.
℟.br. Osténde nobis Dómine * Misericórdiam tuam.
℟. Osténde nobis Dómine * Misericórdiam tuam.
℣. Et salutáre tuum da nobis.
℟. Misericórdiam tuam.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Osténde nobis Dómine * Misericórdiam tuam.
Hymnus
Cónditor alme síderum,
Ætérna lux credéntium,
Christe, Redémptor ómnium,
Exáudi preces súpplicum.
Qui cóndolens intéritu
Mortis períre sǽculum,
Salvásti mundum lánguidum,
Donans reis remédium,
Vergénte mundi véspere,
Uti sponsus de thálamo,
Egréssus honestíssima
Vírginis matris cláusula.
Cuius forti poténtiæ
Genu curvántur ómnia;
Cæléstia, terréstria
Nutu faténtur súbdita.
Te deprecámur, hágie,
Ventúre iudex sǽculi,
Consérva nos in témpore
Hostis a telo pérfidi.
Laus, honor, virtus, glória,
Deo Patri, et Fílio,
Sancto simul Paráclito,
In sæculórum sǽcula.
Amen.
℣. Roráte, cæli, désuper, et nubes pluant iustum.
℟. Aperiátur terra, et gérminet Salvatórem.
|
Chapter Responsory Hymn Verse {from the Proper of the season}
Rom 13:11
I kender tilmed timen og ved, at det er på tide at stå op af søvne. For nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro.
℟. Gud ske tak og lov.
℟.br. Show us, O Lord, * thy mercy;
℟. Show us, O Lord, * thy mercy;
℣. And grant us thy salvation.
℟. thy mercy
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Show us, O Lord, * thy mercy;
Hymn
Bright builder of the heavenly poles,
Eternal light of faithful souls,
Jesus, Redeemer of mankind,
Our humble prayers vouchsafe to mind.
Who, lest the fraud of hell’s black king
Should all men to destruction bring,
Didst, by an act of generous love,
The fainting world’s physician prove.
Who, that thou mightst our ransom pay
And wash the stains of sin away,
Wouldst from a Virgin’s womb proceed
And on the cross a victim bleed.
Whose glorious power, whose saving name
No sooner any voice can frame,
But heaven and earth and hell agree
To honour them with trembling knee.
Thee, Christ, who at the latter day
Shalt be our Judge, we humbly pray
Such arms of heavenly grace to send
As may thy Church from foes defend.
Be glory given and honour done
To God the Father and the Son
And to the Holy Ghost on high,
From age to age eternally.
Amen.
℣. Drop down dew, ye heavens, from above, and let the clouds rain the Just.
℟. Let the earth be opened, and bud forth the Saviour.
|
Canticum Magnificat {Antiphona ex Proprio de Tempore}
Ant. Ecce nomen Dómini * venit de longínquo, et cláritas eius replet orbem terrárum.
Canticum B. Mariæ Virginis
Luc. 1:46-55
1:46 Magníficat ✠ * ánima mea Dóminum.
1:47 Et exsultávit spíritus meus: * in Deo, salutári meo.
1:48 Quia respéxit humilitátem ancíllæ suæ: * ecce enim ex hoc beátam me dicent omnes generatiónes.
1:49 Quia fecit mihi magna qui potens est: * et sanctum nomen eius.
1:50 Et misericórdia eius, a progénie in progénies: * timéntibus eum.
1:51 Fecit poténtiam in brácchio suo: * dispérsit supérbos mente cordis sui.
1:52 Depósuit poténtes de sede: * et exaltávit húmiles.
1:53 Esuriéntes implévit bonis: * et dívites dimísit inánes.
1:54 Suscépit Israël púerum suum: * recordátus misericórdiæ suæ.
1:55 Sicut locútus est ad patres nostros: * Ábraham, et sémini eius in sǽcula.
℣. Glória Patri, et Fílio, * et Spirítui Sancto.
℟. Sicut erat in princípio, et nunc, et semper, * et in sǽcula sæculórum. Amen.
Ant. Ecce nomen Dómini venit de longínquo, et cláritas eius replet orbem terrárum.
|
Canticum Magnificat {Antiphon from the Proper of the season}
Ant. Se, Herrens navn kommer * fra det fjerne, og hele jorden er fuld af hans herlighed.
Jomfru Marias lovsang
Luk 1:46-55
1:46 Min sjæl ✠ * ophøjer Herren,
1:47 Og min ånd fryder sig * over Gud, min frelser!
1:48 Han har set til sin ringe tjenerinde. * For herefter skal alle slægter prise mig salig,
1:49 Thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. * Helligt er hans navn,
1:50 Og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, * varer i slægt efter slægt.
1:51 Han har øvet vældige gerninger med sin arm, * splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
1:52 Han har styrtet de mægtige fra tronen, * og han har ophøjet de ringe;
1:53 Sultende har han mættet med gode gaver, * og rige har han sendt tomhændet bort.
1:54 Han har taget sig af sin tjener Israel * og husker på sin barmhjertighed,
1:55 Som han tilsagde vore fædre, mod Abraham og hans slægt til evig tid.
℣. Ære være Faderen og Sønnen * og Helligånden.
℟. Som det var i begyndelsen, så nu og altid * og i al evighed. Amen.
Ant. Se, Herrens navn kommer fra det fjerne, og hele jorden er fuld af hans herlighed.
|
Oratio {ex Proprio de Tempore}
Kýrie, eléison. Christe, eléison. Kýrie, eléison.
Pater noster, qui es in cælis, sanctificétur nomen tuum: advéniat regnum tuum: fiat volúntas tua, sicut in cælo et in terra. Panem nostrum cotidiánum da nobis hódie: et dimítte nobis débita nostra, sicut et nos dimíttimus debitóribus nostris:
℣. Et ne nos indúcas in tentatiónem:
℟. Sed líbera nos a malo.
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
Orémus.
Excita, quǽsumus, Dómine, poténtiam tuam, et veni: ut ab imminéntibus peccatórum nostrórum perículis, te mereámur protegénte éripi, te liberánte salvári:
Qui vivis et regnas cum Deo Patre, in unitáte Spíritus Sancti, Deus, per ómnia sǽcula sæculórum.
℟. Amen.
|
Prayer {from the Proper of the season}
Herre, forbarm dig over os, Kristus, forbarm dig over os, Herre, forbarm dig over os
Fader vor, du som er i himlene, Helliget vorde dit navn. Komme dit rige. Ske din vilje som i himlen, således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere.
℣. Og led os ikke i fristelse:
℟. Men fri os fra det onde.
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
Let us pray.
Herre, rejs dig i din vælde og kom, for at vi må findes værdige til ved din beskyttelse at udrives fra vores synders truende farer og ved din nåde at blive frelst.
Du, som lever og råder med Gud Fader i Helligåndens enhed, Gud, fra evighed til evighed.
℟. Amen
|
Conclusio
℣. Dómine, exáudi oratiónem meam.
℟. Et clamor meus ad te véniat.
℣. Benedicámus Dómino.
℟. Deo grátias.
℣. Fidélium ánimæ per misericórdiam Dei requiéscant in pace.
℟. Amen.
Si descendendum sit a choro, concluditur dicendo.
℣. Divínum auxílium ✠ máneat semper nobíscum.
℟. Et cum frátribus nostris abséntibus. Amen.
|
Conclusion
℣. Herre, hør min bøn.
℟. Og lad mit råb nå til dig.
℣. Lad os lovprise Herren.
℟. Gud ske tak og lov.
℣. Må de troendes sjæle, ved Guds nåde, hvile i fred.
℟. Amen.
Then, in the public recitation of the Office, if the Community is to leave the Choir, the following Versicle is said.
℣. May the divine assistance ✠ remain with us always.
℟. And with our brothers, who are absent. Amen.
|